Med udgangspunkt i et biografisk blik på plantageejer og købmand Johan Lorentz Carstens, født på St. Thomas i 1705, udfolder artiklen et billede af, hvordan Amsterdam som sted og det nederlandske som kulturelt omdrejningspunkt var centralt for livet i den dansk-vestindiske koloni. I artiklen følges Carstens’ handelsmæssige og personlige forbindelser i Amsterdam. Efterfølgende vises det, hvordan de samme forbindelser viklede sig ind i et netværk af tilhængere af Brødremenigheden og hvordan Carstens personlige vækkelse som blev sat i gang ved mødet med den fremtrædende herrnhuter A.G. Spangenberg på St. Thomas, efterfølgende udviklede sig i samspil med det herrnhutiske miljø i Amsterdam, men også hvordan den herrnhutiske fascination forsvandt, da han senere flyttede til København. Med Carstens som mikrohistorisk prisme argumenteres der således for, at livet for de europæiske beboere i Dansk Vestindien ikke, som det har været traditionen, kan forstås alene i relation til forbindelsen mellem koloni og moderland, men skal ses som et transnationalt fænomen og i kraft af en mængde af sammenfiltrede forhold og netværk i den atlantiske verden, hvor ikke mindst Amsterdam spillede en særlig rolle.