HOLLÆNDERNE PÅ AMAGER I 1700-TALLET: ET SAMFUND I KRISE?
Artiklen undersøger den demografiske udvikling i Store Magleby og Tårnby sogne på Amager i 1700-tallet. Den fokuserer specifikt på udviklingen i det hollandske samfund i Store Magleby sogn, i det der tidligere hed Hollænderbyen. Hollænderne blev oprindeligt inviteret til Danmark af Christian 2. og de opnåede i midten af 1500-tallet, efter nogle turbulente år i kølevandet på Frederik 1.s magtovertagelse, arveret over gårdene i Store Magleby sogn. Både blandt datidens kommentatorer og de første historikere, som beskæftigede sig med Amager, var der konsensus om, at hollænderne udelukkende giftede... Mehr ...
Verfasser: | |
---|---|
Dokumenttyp: | Artikel |
Erscheinungsdatum: | 2020 |
Verlag/Hrsg.: |
Nyt Selskab for Historie
|
Schlagwörter: | temanummer / nederlandske forbindelser / Amager / Hollænderbyen / 1700-tallet |
Sprache: | Danish |
Permalink: | https://search.fid-benelux.de/Record/base-29120976 |
Datenquelle: | BASE; Originalkatalog |
Powered By: | BASE |
Link(s) : | https://tidsskrift.dk/temp/article/view/122180 |
Artiklen undersøger den demografiske udvikling i Store Magleby og Tårnby sogne på Amager i 1700-tallet. Den fokuserer specifikt på udviklingen i det hollandske samfund i Store Magleby sogn, i det der tidligere hed Hollænderbyen. Hollænderne blev oprindeligt inviteret til Danmark af Christian 2. og de opnåede i midten af 1500-tallet, efter nogle turbulente år i kølevandet på Frederik 1.s magtovertagelse, arveret over gårdene i Store Magleby sogn. Både blandt datidens kommentatorer og de første historikere, som beskæftigede sig med Amager, var der konsensus om, at hollænderne udelukkende giftede sig med hinanden i århundreder, hvilket førte til indavl og en befolkningsmæssig stagnation i byen. Dette ændrede sig tilsyneladende i 1759 da fogeden i Hollænderbyen giftede sig med datteren af fogeden i Sundbyvester. På baggrund af tre datasæt efterprøver artiklen først tesen om, at befolkningen i Store Magleby praktiserede indavl. Dernæst undersøger den hvorvidt ægteskabet i 1759 faktisk medførte ændringer i deres ægteskabspraksis. Artiklen konkluderer, at samfundet i Hollænderbyen syntes at have stagneret og at det kunne skyldtes den udbredte praksis med at gifte sig indbyrdes. Det i litteraturen meget omtalte ægteskab i 1759 ændrede hverken det eksisterende mønster eller forbedrede den befolkningsmæssige udvikling i Store Magleby sogn.