Christian II er den første danske konge, der i stort omfang lod sig portrættere. Og det var tidens berømteste kunstnere, han valgte til at realisere sine opdrag. De betydeligste tyske og især nederlandske renæssancekunstnere: Albrecht Dürer, Jan Gossart, Michiel Sittow, Bernard van Orley, Joos van Cleve, Quintin Metsys og ikke mindst Lucas Cranach den Ældre har alle portrætteret ham. Vi har kendskab til godt 40 portrætter af kongen. De tidligere konger havde også brugt portrætter politisk (fx i form af bryllupsbilleder, donorportrætter, etc.), men artiklen viser, at man med Christian II for første gang kan tale om en egentlig politisk billedstrategi, hvad portrættet angår. De mange portrætter var derfor ikke, som traditionelt anført, et udslag af kongens forfængelighed. Artiklen diskuterer, hvorfor der netop hos Christian II frembrød en ny interesse for portrættet og en forståelse for den markante rolle, det kunne spille i en politisk sammenhæng. Artiklen peger på kongens forbindelser til Nederlandene, især habsburgerne, hvis moderne billedpolitik han fik kendskab til i ægteskabet med Isabella af Østrig. Den afslutter med at konstatere, at Christian II’s strategiske billedbrug ikke fik nogen umiddelbar indvirkning i Danmark på de to følgende konger. Først med Frederik II kan man igen tale om en egentlig strategisk brug af portrættet i stil med Christian II’s.